Brandsikring i foreninger

Som bygningsejer har foreningen ansvaret for, at ejendommens brandsikkerhed opretholdes gennem hele bygningens levetid, og at det kan dokumenteres. Kravene følger af Bygningsreglementet (BR18). Mange foreninger er ikke klar over, at ansvaret allerede gælder. DEAS har derfor indgået rammeaftaler med to specialiserede rådgivere, som kan hjælpe foreningen med at få overblik over ejendommens brandforhold.

Nederst på siden kan du bestille et tilbud fra en eller begge rådgivere til din forening.

Bestil et uforpligtende tilbud

Overblik

Foreningens ansvar

BR18 kræver, at sikkerheden i tilfælde af brand opretholdes i hele bygningens levetid. Her ligger det overordnede ansvar hos bygningsejeren. Foreningen kan udpege en driftsansvarlig til de daglige opgaver, men det fritager ikke foreningen for ansvaret.

Reglerne om drift, kontrol og vedligehold (DKV) findes i BR18 §§ 137-146 og i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 om brand, kapitel 7. Har ejendommen en DKV-plan, skal den følges. Ellers gælder vejledningens beskrivelser af, hvilke kontroller der skal udføres, og hvor ofte.

Kort fortalt skal den brandsikkerhed, som byggeriet er godkendt med, efterses og vedligeholdes iht. gældende krav, og det udførte skal dokumenteres. 

Det skal foreningen have styr på

  • Passiv brandsikring
  • Branddøre
  • Brandlukninger og brandtætninger
  • Flugtveje
  • Dokumentation for udførte arbejder
  • Løbende kontrol og vedligehold

Passiv brandsikring handler ikke kun om, hvordan bygningen oprindeligt er udført, men også om den løbende kontrol, vedligeholdelse og dokumentation. Den passive brandsikring skal eftersés hvert år, og flere af kontrollerne kræver i mange tilfælde faglige kompetencer.

Er der andre brandsikringstiltag i bygningen, skal disse også efterses, kontrolleres og vedligeholdes.  

Fremtidssikring

Derfor er dokumentationen vigtig

Brandsikringen har betydning for beboernes sikkerhed, hvis en brand opstår. Manglende dokumentation kan nemlig få betydning ved myndighedstilsyn, skadesforløb og forsikringssager.

Efter en brand vurderer forsikringsselskabet blandt andet, om bygningen er drevet i overensstemmelse med det grundlag, forsikringen er tegnet på. Her indgår dokumentation for drift, kontrol og vedligehold, for eksempel DKV-planer, logbøger og serviceeftersyn. Uden den kan erstatningen blive reduceret, og i nogle tilfælde kan dækningen bortfalde. Selv en bygning, der lever op til bygningsreglementet, kan afvige fra forsikringsgrundlaget, for eksempel hvis anvendelsen er ændret.

Manglende vedligehold giver sjældent synlige konsekvenser i den daglige drift. Forskellen bliver først tydelig, når skaden sker.

Sådan kan DEAS hjælpe

For at sikre, at vores foreningsmedlemmer har optimale muligheder for brandsikring, har vi i DEAS indgået rammeaftaler med DBI og Dansk DKV Plan. Begge kan gennemføre en brandgennemgang af ejendommen, hjælpe foreningen med at få overblik over krav til dokumentation, drift, kontrol og vedligehold og identificere eventuelle mangler eller ulovlige forhold.

DBI, Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

DBI fokuserer på den årlige brandtekniske gennemgang og rapportering, og kan supplere med værktøjer til at styre og dokumentere vedligeholdelsen af brandsikkerheden. 

Dansk DKV Plan

Dansk DKV Plan kombinerer gennemgangen med en digital platform, hvor foreningen selv løbende kan registrere og vedligeholde dokumentation om ejendommens brandforhold.

 

Valget afhænger af foreningens behov for den efterfølgende dokumentationshåndtering.

Hvis rapporten identificerer mangler eller forhold, der kræver handling, står DEAS’ Byggetekniske afdeling klar til at hjælpe videre med rådgivning, vurdering af udbedringsbehov, projektering og eventuelle byggesager. Læs mere om vores byggetekniske rådgivning her.

Læs om løsningerne fra leverandørerne

DBI , Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
Dansk DKV Plan

Bestil et tilbud på brandsikring

fra DBI eller Dansk DKV Plan igennem DEAS

 

 

KONTAKT OS

Vi er klar til at hjælpe

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du skulle have spørgsmål til brandsikring i din boligforening.

Kontakt Caroline Seibæk