En velfungerende bestyrelse skaber både tryghed, retning og engagement i foreningen. Her deler DEAS’ direktør for foreninger sine bedste råd til at styrke samarbejdet og tiltrække nye medlemmer.
Af Nikolaj Karlsson, Direktør for Foreninger og Private Investorer, DEAS
Det kan virke som en utaknemmelig opgave: Frivilligt arbejde, tunge beslutninger og vanskelige diskussioner. Men når bestyrelsesarbejdet fungerer, gør det en verden til forskel – for både beboere, økonomi og ejendom. Det kræver ikke nødvendigvis flere timer, men et stærkere samarbejde og en kultur, der inviterer nye med ind. Lad os dykke ned i, hvordan man som bestyrelse konkret får det til at lykkes.
Samarbejde og rekruttering går hånd i hånd
Bestyrelsesarbejdet i en andels- eller ejerforening er frivilligt, men langt fra betydningsløst. En god bestyrelse er med til at sikre en velfungerende forening, stabil udvikling i økonomien, trivsel blandt naboer – og ikke mindst klare, gennemsigtige beslutninger.
Men hvad kendetegner egentlig en god bestyrelse? Og hvordan får man nye kræfter med om bord?
Godt bestyrelsesarbejde handler grundlæggende om samarbejde. Ingen kan eller bør tage alle beslutninger alene, og ingen bør sidde på posten for længe uden fornyelse og frisk energi.
Derfor er det vigtigt at tænke bestyrelsen som et team med en fælles opgave: At varetage foreningens interesser – professionelt, sagligt og med blik for helheden, så beboere og ejendommen har det godt.
Det kræver, at man spiller hinanden gode. At man deler viden og ansvar. At man tør være uenig uden at tage det personligt. At man har respekt for de forskellige kompetencer, medlemmerne bringer til bordet. Og ikke mindst: At man løbende afstemmer forventninger og arbejdsform.
Ud over samarbejdet er det også vigtigt, at bestyrelsen kender sine formelle rammer, f.eks. vedtægter, beslutningskompetencer og ansvar, så man undgår misforståelser og sikrer en robust foreningsdrift.
Kend jeres roller – og brug hinanden rigtigt
I mange bestyrelser er der stor forskel på, hvor meget erfaring de enkelte medlemmer har.
Nogle har været med i mange år og kender både ejendommen, beboerne og det historiske bagtæppe til tidligere beslutninger. Andre er helt nye og har måske aldrig før siddet i en bestyrelse. Det er ikke nødvendigvis en svaghed – tværtimod.
Når det lykkes at kombinere erfaringsbaseret viden med friske perspektiver, kan det føre til mere gennemtænkte beslutninger og nye måder at løse gamle problemer på. Men det kræver, at man aktivt skaber gode rammer for samarbejdet. Det kan være ved at sikre en grundig introduktion til nye medlemmer, f.eks. i form af et velkomstmøde, en mappe med relevante dokumenter eller en mentorordning, hvor et erfarent medlem hjælper det nye i gang.
Når det lykkes at kombinere erfaringsbaseret viden med friske perspektiver, kan det føre til mere gennemtænkte beslutninger og nye måder at løse gamle problemer på.
Det handler ikke bare om at lære regler, og hvordan en ejendom skal vedligeholdes, men også om at forstå foreningens kultur og værdier. Samtidig er det vigtigt, at hvert medlem reflekterer over sine egne styrker og begrænsninger. Nogle har flair for tal og struktur, og kan med naturlighed være med til at tage ansvar for budgetter, regnskaber og kontrakter. Andre er stærke i kommunikation og relationer og kan varetage kontakten til beboere, leverandører og administrator.
Ved at spille hinanden gode og fordele opgaverne efter kompetencer – i stedet for at én eller to personer ender med at tage hele læsset – skaber man både bedre resultater og et mere bæredygtigt bestyrelsesarbejde.
I sidste ende handler det om tillid, tydelig rollefordeling og løbende dialog. En velfungerende bestyrelse er ikke nødvendigvis den, hvor alle ved alt, men den, hvor man respekterer hinandens bidrag, kommunikerer åbent og arbejder for fælles mål.
